Midt i natten...

Klokken er i skrivende stund 01:51 natten mellem tirsdag og onsdag. Alting sover omkring mig og den følelse behager mig virkelig. Det giver ligesom følelsen af, at opleve noget unikt. Noget, som alle andre vælger at sove fra. Natten er nu smuk. I nat er himlen helt stjerneklar. Mit vindue står åbent, så frosten daler ind igennem det, stjernernes funklen står krystalklart og nattens stilhed afbryders kun af min astmatiske vejrtrækning, Brian Eno's sagte toner og en forkølet ugles halvhjertede forsøg på, at lyde uhyggelig.
Natten er mit fristed, hvor telefonen aldrig ringer, folk ikke banker på min dør og landet ligger øde hen og man kan gå midt på vejen, hvis det er det man vil.
Klokken er nu 01:57. Behagelige toner af Brian Eno's Music For Films danner et perfekt soundtrack til mørket og den lette melankoli. Den behagelige melankoli til en forandring. Positiv melankoli. Jeg tænker tilbage på dagens mange beskeder til solstrålen. Hvordan jeg ihærdigt prøvede at overbevise hende om, at hun er smuk. For det er hun. Meget endda. Hun ved det bare ikke. Tænker på hvor finurlig at verden ind imellem kan være. At to mennesker i hver sin lille, støvede afkrog af landet kan finde hinanden og opbygge et venskab på trods. Vi har kun set hinanden en enkelt gang, men alligevel taler vi til hinanden som havde vi kendt hinanden i flere år. Det er virkelig behageligt. Håber bare, at vi før eller siden kommer til at kunne se en del mere til hinanden. Det gør vi. Det skal vi. Koste hvad det vil.
02:08. Overvejer at kravle ned under dynen. Arbejdet kalder i morgen. Men heldigvis kun i 6 timer. Skal derefter hjem til en god kammerat og se P3 Guld og heppe flittigt på de herrer Simpson, Trentemøller osv. Bliver hyggeligt. Har ikke set ham i lang tid, hvilket er en fatal fejl, da han oveni købet har været alvorligt syg. Stakkels mand. Har allerede fået nyt hjerte en gang og skal snart have det igen. Han fortjener bedre. Langt bedre.
02:13. Astma-fucking-anfald. Tager det som et tegn på, at jeg hellere må rykke ud i medicinskabet og suge en omgang luftrørsudvidende mirakelmix. Takk for idag. Det har været en god dag.

Ps. Jo, du er smuk og det vil du altid være i mine øjne. Og det må du aldrig betvivle.

Day Seven - Dancing...

Kære smukke Evige Solskin.

Nu er din tur snart ved vejs ende og du vender tilbage til det grå nord uden sol, strand og palmer. Her hedder det regn, mark og birketræer. Faktisk er det dét, som jeg selv har det bedst med. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg vil kunne være kreativ, hvis jeg levede i konstant sol og sommer. Jeg skal blive deprimeret og isolere mig selv for at kunne skabe hvad jeg skaber. Jeg har, langt om længe, fået lysten til at lave musik tilbage. Det sker, når man pludselig tager sig selv i, at lytte til sin egen musik, syntes at det er vildt godt og begynder at danse rundt til tonerne af det. Og det gjorde jeg idag. Og måske er det din skyld, for i går var jeg virkelig nede i kælderen, rent mentalt. Sortsyn. Rastløshed. Melankoli. Kilden og drivkraften til min kreative side. De sindsstemninger, som vækker den del af mit sind, som går i hi om sommeren.
Så hele dagen har jeg siddet og lavet nye demoer og skrottet de gamle, fordi de slet ikke havde den sjæl, som jeg gerne vil have ind i min musik. Jeg blev kun afbrudt af en kort tur til Holbæk, hvor jeg købte lidt ind. Thomas Dybdahl. Fantastisk musiker. Syntes at han dyrker de samme stemninger som jeg selv, men bare med et meget anderledes udfald. Min musik er faktisk meget inspireret af den slags musik, som hr. Dybdahl er leverandør af. Langt mere end almindelig, elektronisk musik. Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse for dig. Du kender jo alt til min musiksmag :)
Jeg har fået lavet to demoer, som faktisk kan gå hen og blive vokalbesatte. Jeg har i hvert fald siddet og jam-sunget lidt hen over det her til aften og det virker ret godt.
Men nok om det. Det er jo slet ikke interessant. det interesssante er jo, at du snart kommer tilbage under skyerne som hænger tungt over vores hoveder. Jeg glæder mig til det. Men samtidig kommer jeg også til at savne disse daglige skriverier. Også selvom jeg ikke rigtig har kunnet overkomme, at skrive noget læseværdigt de seneste par dage. Unskyld, hvis det har været noget ligegyldigt vrøvl, men det har været rart at skrive trods alt.
Måske er dette den sidste dag og det sidste indlæg i denne omgang... Hvem ved? Jeg håber og tror det, så nu er det tid til den sidste sang og det skal selvfølgelig være... en Mugison:

I want you

just come on home

Oh... make things work

I need you here

I'm scared of being alone

Ooh I'est reaching this far

and I don't want to go there

Remember...Ooohhheeeooo

Baby let's go dancing

like we talked about

I'll do the strange kind

if you can shout

Look at my wee boy

He's one of a kind

He makes me laugh and he

He makes me cry

This kind of love is hard to find

I want you

and guess what?

I've shaved off my beard

And I need you here

You know I could be that boy that you...

Baby let's go dancing

like we talked about

I'll be the wheel boy

if you can shout

Look at my wee boy

He's one of a kind

He makes me laugh and he

He makes me cry

Baby let's go dancing

like we talked about

I'll be the weird boy

and you can shout

Mugison - I Want You

( Selvfølgelig pga de to åbningslinjer :) )

Baby let's go dancing in the sunny rain...

Din Tom.

Day Six - Put mig

Kære smukke og ekstremt savnede Evige Solskin.

Nu begynder det snart at blive alvor, det her, for jeg har virkelig savnet dig til det sygelige idag. Det har været sådan en dag, hvor hele verden har kunnet rende mig noget så grusomt og jeg allermest har haft lyst til at rulle gardinet ned og gemme mig under dynen med min mobil, med dig i den anden ende. Snakke om alle mulige fuldstændig latterlige ting (som f.eks hunde). Bare vi snakker. Det trænger jeg til. Mere end nogensinde før.
For pokker da... Minder mig faktisk lidt om dagens sang. Kommer vi til senere.
Jeg har ikke rigtig nogen anelse om, hvor det her indlæg skal bære hen, for jeg skriver i desperation. I savn. Der er kun et par dage til, at du kommer hjem og vi igen kan snakke som før, men tiden føles længere end nogensinde før. Jeg er trist...
Hvor er det dog ynkeligt. Jeg fatter slet ikke, at du gider at læse det her, for det er jo noget værre mundlort. Kom nu, for satan, Tom. Entertain det smukke kvindemennske med nogle dybe og tankevækkende beretninger.
Jeg er bange for den kommende vinter, for jeg kan allerede mærke dens store klør bore sig ind i mine skuldre og langsomt mærke giften trænge ind i mit legme. Men samtidig kan jeg også mærke en engel, som vil mig det bedste og forhåbentlig har plads til mig i sine arme, så den kan tage mig til et andet sted og derved overleve helvedet. For det blir det uden tvivl.
Ej, nu blir det patetisk igen. Jeg må gøre det kort:
Solstråle: Jeg trænger til et kram.
Dagens sang er ganske oplagt:

jeg trisser rundt om mig selv

slår stort set alt halvt ihjel

det klær mit sind at se til

og give afkald på det der skal til

put mig, hold om mig

oplevelser har sjældent en pointe

men de tæller i tusinde %

og kan give millioner af ar i mente

det har jeg lært at forvente

han har ingeting at sige

og det siger han så så højt det nu kan blive

put mig hold om mig

han har ingeting at sige

og det siger han så så højt det nu kan blive

han har ikke en skid at sige

og det siger han så så højt det nu kan blive

du har ingeting at sige

og det siger du så så højt det nu kan blive

men det har ingeting at sige

og det siges så så højt det nu kan blive

Mikael Simpson - Put Mig

Virtuelt kæmpe enormt kram...

Din Tom.

Day Five - 02:31 AM: Goodnight, Sunshine...

Kære smukke og fantastiske Evige Solskin.

Gosh. Jeg har slet ikke fået forberedt noget til dagens indlæg, så ligenu skriver jeg frit fra leveren (hvordan den så end kan skrive) (og undskyld, for det sikkert bliver noget værre rod):
Jeg har endelig fået mit MSN til at virke igen, så nu kan du endelig få hørt mine nye demoer. Glæder mig til, at høre din mening om dem, for jeg har jo arbejdet ret længe med dem. det irriterer mig grusomt, at jeg ikke har fået lavet noget færdigt i lang tid og føler lidt, at jeg skuffer dem, som har vist mig, at de rent faktisk kan li min musik. Jeg må tage mig sammen!
Hvor er jeg glad for at høre fra dig, trods den forbandet lange afstand, som er imellem os for tiden. Og hvor blev jeg dog glad indeni, da jeg læste, at du har danset rundt i den Canariske regn. Gad vide hvad du hørte imens. Jeg tror at det kan være Blonde Redhead eller sådan noget. Hmm... Jeg må have svar.
Min fars bil blev totalskadet under vores uheld i fredags, så nu skal vi have ny i stedet for, at få den gamle lavet. Tænk, at den virkelig blev så smadret. Jeg husker slet ikke uheldet, som værende særlig vildt og alligevel var der snadret for 55.000 kroner. Vanvittigt. Er bare glad for, at både min far og jeg ikke kom noget til.
Det er faktisk ret mærkeligt, at den byge kom til dig. jeg tænkte nemlig på, at det kunne være fantastisk, hvis du så, omvendt fra mig som fik en solstråle, fik en regnbyge. Måske er der ligefrem mere mellem himmel og jord end man egentlig går og tror. Ej, det tror jeg nu ikke, men det er da alligevel påfaldende, at det er gået som det er gået. Solskinsregn er kommet for at blive. Heldigvis :)
Dagens sang har jeg heller ikke rigtig fået på plads, men så må jeg jo bare beslutte mig nu... Jeg tror at det bliver:

This place is a prison

And these people aren't your friends

Inhaling thrills through $20 bills

And the tumblers are drained and then flooded again

And again

Ther're guards at the on ramps armed to the teeth

And you may case the grounds from the cascades to puget sound,

But you are not permitted to leave

I know there's a big world out there like the one i saw on the screen

In my living room late last night,

It was almost too bright to see

And i know that it's not a party if it happens every night

Pretending there's glamour and candelabra

When you're drinking by candlelight

What does it take to get a drink in this place?

What does it take, how long must i wait?

The Postal Service - This Place Is A Prison

( Fordi det er din yndlins PS-sang og fordi den minder mig om, hvor ens vi er)

Miss You.

Din Tom.

Day Four - <3

Kære fantastisk smukke og pludselig lidt nærmere Evige Solskin.

Kan man være afhængig af et andet menneske? Kan man være afhængig af Evigt Solskin? I så fald er jeg vist påvej ud i et misbrug. Jeg fik et fix idag. Fra et sted i udkanten af atlanterhavet kom pludselig et livstegn. Et skud af det fineste dope i mine blodårer. Og nu hungrer jeg efter mere, for jeg er glad for mit misbrug. Det bedste misbrug man overhovedet kan komme ud i.
Hvor var det dog rart, at høre fra dig igen. Det varmede mit lille indefrosne hjerte at høre dig fortælle (ganske kort) om, hvad du foretager dig langt væk fra grå og triste Danmark. Om din tur på kamelryg og om din nye bedste ven, som giver ekstra sprut i glasset. Og selvfølgelig om de slemme indfødte, som bedåres af den blege brunette fra det kolde nord. Jeg forstår dem godt.
Iiih... Jeg er fuldstændig på herrens mark, nu hvor jeg har hørt fra dig. Selvfølgelig på den postive måde. Den mest positive overhovedet. Men alt hvad jeg havde planlagt, at skrive idag, er pludselig ikke nødvendigt at skrive længere. Heldigvis (:
Lige nu sidder jeg i min sofa med computeren og drikker en kold øl til tonerne af The Album Leaf. Behageligt, men kunne nu godt bruge dig her sammen med mig. Så kunne vi bygge en hule af stole og tæpper og gemme os for resten af verden, drikke the/øl/vin/whatever, lytte til Blonde Redhead, snakke og "være søde" som du selv ville kalde det, hehe. Det må vi altså gøre, når jeg har fået min egen lejlighed.
Jeg har det lidt med idag, som jeg har det med 21-22 december. Det er de mørkeste dage på hele året, men alligevel hænder det, at jeg trækker på smilebåndet ved tanken om, at det fra nu af bliver lysere og lysere. Solens evige stråler vender snart tilbage og varmer min krop og sjæl.
Dagens sang... Tja... Nu blir jeg nød til at finde en anden end den jeg ellers havde fundet... *tænke tænke* Jo:

Heftur með gaddavir

i kjaftinum sem blæðir mig

Læstur er lokaður

inn i buri

Dýr nakinn ber a mig

Og bankar upp a frelsari

Ótaminn setur i ný batteri

Og hleður a ný

Og hleður a ný

Og hleður a ný

Og hleður a ný

Við tætum tryllt af stað

Út i óvissuna þar

til að við rustum öllu og reisum aftur

Aftur a ný

Aftur a ný

Aftur a ný

Aftur a bak þar sem við riðum

Aftur með gaddavir

Í kjaftinum sem rifur upp gamalt gróið sar

Er orðinn ryðguð sal

Rafmagnið buið

Mig langar að skera

Og rista sjalfan mig a hol

En þori það ekki

Frekar slekk ég a mér

Aleinn a ný

Sigur Rós - Ny Batteri

( Fordi jeg idag kom i tanke om, hvordan min opmærksomhed faldt på dig (: )

Kom snart hjem.

Din Tom.

Day Three - Takk for solstrålen du sendte mig.

Dear lovely Eternal Sunshine.

Idag sad jeg og kiggede stille ud af vinduet på mit arbejde og prøvede at glemme resten af verden for en stund. Men som jeg sad der ramte noget mig. En solstråle. Ud af den ellers fuldstændig tilskyede himmel, kom en lille, men meget smuk solstråle og ramte ned lige præcis der, hvor jeg var. Mon den var fra dig? Var det mon en kærlig tanke som du sendte til mig? Ligegyldigt hvad, så fik den solstråle mig at til smile og tænke på dig.
Idag fik jeg Misery Is A Butterfly med posten og den roterer netop nu i afspilleren for første gang. Ville vente med at lytte til den til, at jeg skulle skrive dette, da pladen uden tvivl ville minde mig om dig. Jeg forstår godt hvorfor du er så vild med dette lille dejlige band. Deres lyd er både hjertevarm og dybt melankolsk på en og samme tid. Smukt. Takk for anbefalingen, min kære.
Nu er du snart halvt igennem din tur sydpå og jeg glæder mig sådan til, at du kommer hjem til lille Danmark og mig igen. Glæder mig til at høre, hvad man får tiden til at gå med på de Canariske øer. Du ligger sikkert bare og hygger dig i solen tæt ved vandet og nyder livet. Det håber jeg i hvert fald. Du fortjener det, ligesom alt andet godt her i livet.
Jeg glæder mig hver dag til at skrive disse indlæg, for det giver mig noget at holde fast i, så længe at du er væk. Det giver indhold. For mig selv i hvert fald. Håber jeg også at det gør for dig. Det er jo trods alt for din og min skyld, at jeg skriver det her (: Ind imellem føler jeg mig bare som lidt af et patetisk fjols, som lader følelserne kamme over og fylde mine indlæg med ligegyldigt lort... Men nok om det. Jeg tømmer jo bare min hjerne for tanker.
Til slut er det endnu engang tid til dagens sang og for at det ikke alt sammen skal være melankolsk og småtrist, så har jeg valgt The Guillemots' Made-Up Lovesong #43, som ganske simpelt beskriver, hvordan livet nogle gange kan overraske og glæde selv den mest sortsynede melankoliker:

I love you through sparks and shining dragons I do

and now this poetry in an empty coke can

I love you through sparks and shining dragons I do

and now there's majesty in a burned out caravan

You got me of the paper round

just sprang out of the air

the best things come from nowhere

I love you I don't think you care

I love you through sparks and shining dragons I do

and there's symetry in your northern grin

I love you through sparks and shining dragons I do

and I can see myself in the refilled litter bin

You got me of the sofa

just sprang out of the air

the best thing come from nowhere

I can't belive you care

Yes I belive you

The Guillemots - Made-Up Lovesong #43

Love.

Din Tom.

Day Two - Søndag

Kære smukke og savnede Evige Solskin.

Tidligere idag sad jeg så lidt fjernsyn og pludselig skete der noget: Sterlings reklame for endagsrejser i Europa fangede min opmærksomhed, for gudhjælpe'me om man ikke kan købe en endagstur til Gran Canaria! Og det var der, at jeg pludselig fik en enorm trang til at give dig et kram, koste hvad det vil...
Men så slog den leverpostegsfarvede realitet til igen og gjorde det klart, at den borgerlige verden kalder igen i morgen og højest sandsynligt ikke tillader den slags impulsive indfald. Desværre. Hvis jeg havde råd til det, så havde jeg gjort det (:
Gad vide hvordan du mon ville reagere, hvis man pludselig dukkede op imellem sand og palmer?
Det er søndag (grundet fejl på blogger kommer dette først på mandag), hvilket jo er det samme som Barometerdag. Jeg ved ikke om det lyder fuldstændig åndssvagt, men Barometeret er bare ikke det samme uden dig. Jeg kunne tydeligt mærke forskel på min stemning. Idag var den lidt trist og ensom og jeg fik slet ikke lyttet så godt som jeg plejer. Jeg tror at du gør noget helt specielt ved mig i den sammenhæng (og selvfølgelig også i andre). Du er magisk og du smitter. Du vil garanteret påstå, at det ikke passer, men det er sådan jeg har det lige nu. Jeg savner magi. Jeg savner din magi. Vores magi. Den magi, som du har plantet i mig. Den, som får mig til at smile, uanset hvor trist jeg end må være. Den, som gør min hverdag til mere end en fuldkommen ligegyldig cyklus. Jeg er dybt takknemmelig. Du giver mere end du aner.
Klokken er i skrivende stund 01:54. Mogwai i ørerne. Lunken the i koppen. Alt er som det plejer. Hvis man altså bare lige trækker det bedste af det hele fra.
Dagens sang? Hmmm...Du Drømmer Om Et Andet Sted ville jo være ganske oplagt, men jeg er nu ikke tilhænger af det alt for oplagte, så jeg har fundet en anden i stedet, som minder mig enormt meget om vores søndage sammnen:

...
Mogwai - Kids Will Be Skeletons

<3

Din Tom

Day One - Transatlanticism

Kære smukke Evige Solskin

Dette er den første dag uden dig her i kolde og grå Danmark. Her virker allerede tomt. Mere end godt er.
Sidst jeg hørte fra dig var klokken 04:50 i morges og siden har min telefon været tavs som graven. Jeg render stadig rundt og tjekker den for beskeder, som hvem ved? Måske er verden mere forunderlig end jeg går og tror. Men nej, nu har jeg eksisteret i snart 22 år og mon ikke at dette liv havde vist tegn på det bare lidt tidligere? Jeg tror det. Ej, det lyder sgu ynkeligt, for gu' fanden har livet vist mig dets vidunderlige og forunderlige side... Jeg har jo lært dig at kende og det er jeg virkelig glad for. Det er ikke uden grund, at jeg igen og igen (og... (her burde så være en smiley med pistol for panden, men hvordan laver man sådan en?)) bliver ved med at kalde dig solstråle. Du er den solstråle som rammer den regnvåde jord og får det lille frø til at spire og blive til et stort og smukt træ, som forhåbentlig vil stå længe og stærkt.
Jeg holdt mig vågen hele natten for at sige et endeligt farvel til dig, for jeg vidste allerede da, at den kommende uge ville blive lang, kold og ensom uden dig. For hvad er solskinsregn uden solens stråler?
Jeg lå og tænkte på, hvordan din flyvetur mon ville gå, da du jo er bange for tanken om at flyve. Jeg håber at den gik godt, for som du ved fortjener du det bedste i hele verden og derved også en behagelig flyvetur.
Jeg har i lidt tid gået og overvejet hvordan jeg skulle skrive disse indlæg og give dem lidt krydderi og er kommet frem til, at jeg vil skrive en sangtekst til hvert indlæg, da det ville passe glimrende ind i vores lille verden. Og her har du den første:

The Atlantic was born today and I'll tell you how

the clouds abowe opened up and let it out

I was standing on a surface og a perforated sphere

when the water filled every hole

and thousands upon thousands made an ocean making islands

where no islands should go

oh no...

most people were overjoyed; they took to their boats

I thought it less like a lake and more like a moat

the rhythms of my footsteps crossing flatlands to your door

have been silenced forevermore

and the distance is quite simply much to far for me to row

it seems farther than ever before

oh no...

I need you so much closer

Death Cab for Cutie - Transatlanticism

Jeg savner dig...

Din Tom