Merry - my fucking ass - christmas

Julen er nær. Højtidernes højtid. Børnenes fest. Ja tak, det skal jeg da tids nok huske på. Hvor fanden er mine penge? Og hvor fucking helvede har jeg tabt mit gode humør. December har ikke været andet end arbejde og fejlslagne forsøg på at flygte fra dette ynkelige liv. Men sådan er alle måneder vel. Sådan er livet vel.

Julegaver. Julepynt. Julestress... Hvorfor? Hvorfor tage sådan på vej over en skide aften på hele året? Den er jo alligevel væk før man når at blinke med øjnene. Jeg savner spænding. Jeg savner forandring. Og det giver julen mig bestemt ikke.

Puha... Snart 22 år er gået. Og hvad fik jeg ud af det?... Venner. Mine elskede venner. Dem vil jeg for alt i verden ikke undvære. Men jeg ser dem ikke så tit længere. Ikke fordi vi er gledet fra hinanden. Der er bare langt imellem os. Det bliver der lavet om på.

Jeg har egentlig intet nyt at berette. Tror da fanden...

Jeg vil møde en fantastisk kvinde. Jeg vil forelske mig og for en tid glemme kærlighedens så dominerende bagside. Bare for en kort bemærkning. Mere forlanger jeg ikke. Jeg trænger bare sådan til lidt gengældt kærlighed. Men hvor skal jeg lede? Skal jeg lede?

Specielt til Solstråle:

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Hele den her forbandede dag har fuldstændig ruineret mit håb om en overkommelig vinter. Jeg er skrækslagen for, at jeg er ved at miste dig, for hvis jeg gør det nu, så ryger jeg direkte ned i den dybeste og mørkeste afgrund du overhovedet kan forestille dig og jeg tør ikke love, at jeg kommer levende op derfra igen. Jeg har været der før...

Jeg forstår udemærket godt hvorfor du er træt af mig. Jeg vrøvler konstant og har aldrig en fucking skid på hjertet. Egentlig ufatteligt at du har holdt ud så længe. Men kære Solstråle, jeg kan ikke undvære dig. Du er min livsenergi. Min narko. Det som gør hverdagen bare en smule tålelig og interessant. Nu er du måske faldet fra mig... Jeg holder det ikke ud. AAAARGH! Jeg hader mit fucking liv. Nedtur efter nedtur. Jeg trænger til optur. Men den kommer bare ikke. Det hele er snart så trist...

Jeg har ikke ondt af dig (for det må jeg ikke have) men jeg er ked af, at du har det som du har det og vil så gerne prøve at hjælpe dig igennem de hårde tider. Husk nu på, at vi skal blive gamle, så du kan komme og besøge mig på Island. Husk på, at viskal se Death Cab For Cutie sammen når de kommer til Danmark næste gang. Husk på, at jeg holder så forbandet meget af dig... Glem mig ikke, for jeg vil aldrig glemme dig. Du har, som kun få andre, rørt ved mit hjerte og for en tid følt mig direkte lykkelig...

"I could die right now, Nanna... I'm just... Happy... I've never felt like this before... I'm just exactly... Were I wanna be" Og for fanden hvor jeg mente det. Måske har jeg aldrig ment noget så meget før.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare dig, hvad jeg gerne vil sige. Call me, write me... whatever. Bare jeg ved at du er her. <3

Jeg er så bange for livet lige nu...