Day Six - Put mig
Kære smukke og ekstremt savnede Evige Solskin.
Nu begynder det snart at blive alvor, det her, for jeg har virkelig savnet dig til det sygelige idag. Det har været sådan en dag, hvor hele verden har kunnet rende mig noget så grusomt og jeg allermest har haft lyst til at rulle gardinet ned og gemme mig under dynen med min mobil, med dig i den anden ende. Snakke om alle mulige fuldstændig latterlige ting (som f.eks hunde). Bare vi snakker. Det trænger jeg til. Mere end nogensinde før.
For pokker da... Minder mig faktisk lidt om dagens sang. Kommer vi til senere.
Jeg har ikke rigtig nogen anelse om, hvor det her indlæg skal bære hen, for jeg skriver i desperation. I savn. Der er kun et par dage til, at du kommer hjem og vi igen kan snakke som før, men tiden føles længere end nogensinde før. Jeg er trist...
Hvor er det dog ynkeligt. Jeg fatter slet ikke, at du gider at læse det her, for det er jo noget værre mundlort. Kom nu, for satan, Tom. Entertain det smukke kvindemennske med nogle dybe og tankevækkende beretninger.
Jeg er bange for den kommende vinter, for jeg kan allerede mærke dens store klør bore sig ind i mine skuldre og langsomt mærke giften trænge ind i mit legme. Men samtidig kan jeg også mærke en engel, som vil mig det bedste og forhåbentlig har plads til mig i sine arme, så den kan tage mig til et andet sted og derved overleve helvedet. For det blir det uden tvivl.
Ej, nu blir det patetisk igen. Jeg må gøre det kort:
Solstråle: Jeg trænger til et kram.
Dagens sang er ganske oplagt:
Nu begynder det snart at blive alvor, det her, for jeg har virkelig savnet dig til det sygelige idag. Det har været sådan en dag, hvor hele verden har kunnet rende mig noget så grusomt og jeg allermest har haft lyst til at rulle gardinet ned og gemme mig under dynen med min mobil, med dig i den anden ende. Snakke om alle mulige fuldstændig latterlige ting (som f.eks hunde). Bare vi snakker. Det trænger jeg til. Mere end nogensinde før.
For pokker da... Minder mig faktisk lidt om dagens sang. Kommer vi til senere.
Jeg har ikke rigtig nogen anelse om, hvor det her indlæg skal bære hen, for jeg skriver i desperation. I savn. Der er kun et par dage til, at du kommer hjem og vi igen kan snakke som før, men tiden føles længere end nogensinde før. Jeg er trist...
Hvor er det dog ynkeligt. Jeg fatter slet ikke, at du gider at læse det her, for det er jo noget værre mundlort. Kom nu, for satan, Tom. Entertain det smukke kvindemennske med nogle dybe og tankevækkende beretninger.
Jeg er bange for den kommende vinter, for jeg kan allerede mærke dens store klør bore sig ind i mine skuldre og langsomt mærke giften trænge ind i mit legme. Men samtidig kan jeg også mærke en engel, som vil mig det bedste og forhåbentlig har plads til mig i sine arme, så den kan tage mig til et andet sted og derved overleve helvedet. For det blir det uden tvivl.
Ej, nu blir det patetisk igen. Jeg må gøre det kort:
Solstråle: Jeg trænger til et kram.
Dagens sang er ganske oplagt:
jeg trisser rundt om mig selv
slår stort set alt halvt ihjel
det klær mit sind at se til
og give afkald på det der skal til
put mig, hold om mig
oplevelser har sjældent en pointe
men de tæller i tusinde %
og kan give millioner af ar i mente
det har jeg lært at forvente
han har ingeting at sige
og det siger han så så højt det nu kan blive
put mig hold om mig
han har ingeting at sige
og det siger han så så højt det nu kan blive
han har ikke en skid at sige
og det siger han så så højt det nu kan blive
du har ingeting at sige
og det siger du så så højt det nu kan blive
men det har ingeting at sige
og det siges så så højt det nu kan blive
Mikael Simpson - Put Mig
Virtuelt kæmpe enormt kram...
Din Tom.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home