Day Seven - Dancing...
Kære smukke Evige Solskin.
Nu er din tur snart ved vejs ende og du vender tilbage til det grå nord uden sol, strand og palmer. Her hedder det regn, mark og birketræer. Faktisk er det dét, som jeg selv har det bedst med. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg vil kunne være kreativ, hvis jeg levede i konstant sol og sommer. Jeg skal blive deprimeret og isolere mig selv for at kunne skabe hvad jeg skaber. Jeg har, langt om længe, fået lysten til at lave musik tilbage. Det sker, når man pludselig tager sig selv i, at lytte til sin egen musik, syntes at det er vildt godt og begynder at danse rundt til tonerne af det. Og det gjorde jeg idag. Og måske er det din skyld, for i går var jeg virkelig nede i kælderen, rent mentalt. Sortsyn. Rastløshed. Melankoli. Kilden og drivkraften til min kreative side. De sindsstemninger, som vækker den del af mit sind, som går i hi om sommeren.
Så hele dagen har jeg siddet og lavet nye demoer og skrottet de gamle, fordi de slet ikke havde den sjæl, som jeg gerne vil have ind i min musik. Jeg blev kun afbrudt af en kort tur til Holbæk, hvor jeg købte lidt ind. Thomas Dybdahl. Fantastisk musiker. Syntes at han dyrker de samme stemninger som jeg selv, men bare med et meget anderledes udfald. Min musik er faktisk meget inspireret af den slags musik, som hr. Dybdahl er leverandør af. Langt mere end almindelig, elektronisk musik. Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse for dig. Du kender jo alt til min musiksmag :)
Jeg har fået lavet to demoer, som faktisk kan gå hen og blive vokalbesatte. Jeg har i hvert fald siddet og jam-sunget lidt hen over det her til aften og det virker ret godt.
Men nok om det. Det er jo slet ikke interessant. det interesssante er jo, at du snart kommer tilbage under skyerne som hænger tungt over vores hoveder. Jeg glæder mig til det. Men samtidig kommer jeg også til at savne disse daglige skriverier. Også selvom jeg ikke rigtig har kunnet overkomme, at skrive noget læseværdigt de seneste par dage. Unskyld, hvis det har været noget ligegyldigt vrøvl, men det har været rart at skrive trods alt.
Måske er dette den sidste dag og det sidste indlæg i denne omgang... Hvem ved? Jeg håber og tror det, så nu er det tid til den sidste sang og det skal selvfølgelig være... en Mugison:
Nu er din tur snart ved vejs ende og du vender tilbage til det grå nord uden sol, strand og palmer. Her hedder det regn, mark og birketræer. Faktisk er det dét, som jeg selv har det bedst med. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg vil kunne være kreativ, hvis jeg levede i konstant sol og sommer. Jeg skal blive deprimeret og isolere mig selv for at kunne skabe hvad jeg skaber. Jeg har, langt om længe, fået lysten til at lave musik tilbage. Det sker, når man pludselig tager sig selv i, at lytte til sin egen musik, syntes at det er vildt godt og begynder at danse rundt til tonerne af det. Og det gjorde jeg idag. Og måske er det din skyld, for i går var jeg virkelig nede i kælderen, rent mentalt. Sortsyn. Rastløshed. Melankoli. Kilden og drivkraften til min kreative side. De sindsstemninger, som vækker den del af mit sind, som går i hi om sommeren.
Så hele dagen har jeg siddet og lavet nye demoer og skrottet de gamle, fordi de slet ikke havde den sjæl, som jeg gerne vil have ind i min musik. Jeg blev kun afbrudt af en kort tur til Holbæk, hvor jeg købte lidt ind. Thomas Dybdahl. Fantastisk musiker. Syntes at han dyrker de samme stemninger som jeg selv, men bare med et meget anderledes udfald. Min musik er faktisk meget inspireret af den slags musik, som hr. Dybdahl er leverandør af. Langt mere end almindelig, elektronisk musik. Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse for dig. Du kender jo alt til min musiksmag :)
Jeg har fået lavet to demoer, som faktisk kan gå hen og blive vokalbesatte. Jeg har i hvert fald siddet og jam-sunget lidt hen over det her til aften og det virker ret godt.
Men nok om det. Det er jo slet ikke interessant. det interesssante er jo, at du snart kommer tilbage under skyerne som hænger tungt over vores hoveder. Jeg glæder mig til det. Men samtidig kommer jeg også til at savne disse daglige skriverier. Også selvom jeg ikke rigtig har kunnet overkomme, at skrive noget læseværdigt de seneste par dage. Unskyld, hvis det har været noget ligegyldigt vrøvl, men det har været rart at skrive trods alt.
Måske er dette den sidste dag og det sidste indlæg i denne omgang... Hvem ved? Jeg håber og tror det, så nu er det tid til den sidste sang og det skal selvfølgelig være... en Mugison:
I want you
just come on home
Oh... make things work
I need you here
I'm scared of being alone
Ooh I'est reaching this far
and I don't want to go there
Remember...Ooohhheeeooo
Baby let's go dancing
like we talked about
I'll do the strange kind
if you can shout
Look at my wee boy
He's one of a kind
He makes me laugh and he
He makes me cry
This kind of love is hard to find
I want you
and guess what?
I've shaved off my beard
And I need you here
You know I could be that boy that you...
Baby let's go dancing
like we talked about
I'll be the wheel boy
if you can shout
Look at my wee boy
He's one of a kind
He makes me laugh and he
He makes me cry
Baby let's go dancing
like we talked about
I'll be the weird boy
and you can shout
Mugison - I Want You
( Selvfølgelig pga de to åbningslinjer :) )
Baby let's go dancing in the sunny rain...
Din Tom.
posted by TomT at 11/10/2006 10:19:00 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home